Hvordan opretter jeg en søgeprofil i Monitor ved brug af boolsk søgning?

I Monitor-Setup under menupunktet profiler kan du selv oprette søgeprofiler. En søgeprofil indeholder et eller flere søgeord. Den indsamler alle de relevante hits, som matcher søgeordene.

 

Når du skal oprette en søgeprofil, vælger du ny profil. Navngiv profilen og vælg, hvilken gruppe profilen skal tilføjes.

 

Indimellem kan det være nødvendigt at anvende boolsk søgesprog, når du skal oprette en søgeprofil. Her skal du vælge funktionen boolske søgeoperatorer

 

Et billede, der indeholder tekst, Font/skrifttype, skærmbillede, Rektangel

Automatisk genereret beskrivelse

 

I tekstboksen indsætter du de ord, som skal indgå i din søgning, og anvender basis søgeoperatorer. I listen herunder finder du eksempler på de mest almindelige operatorer. Herefter gives konkrete eksempler på, hvordan du kan bygge en søgning op.

 

De mest almindelige operatorer

AND –  Alle søgeord skal indgå i omtalen, for at den giver et hit: Sydbank AND Nordea

OR – Mindst et af søgeordene skal indgå i omtalen, for at den giver et hit: Sydbank OR Nordea

ANDNOT – Et eller flere ord må ikke indgå i de omtaler, som hentes ind. Du skriver ANDNOT foran det ord, som du ønsker at ekskludere. F.eks. vil en søgning på Sydbank ANDNOT Nordea, hente omtaler hvor Sydbank er nævnt, men ekskludere omtaler, hvor også Nordea er nævnt.  

upper:xxx – Omtalen giver udelukkende et hit, hvis ordet er skrevet med stort begyndelsesbogstav: upper:nordea

NEAR/X - Der må maksimalt være x antal ord mellem søgeord 1 og søgeord 2: Nordea NEAR/5 Sydbank

 

 

To eller flere ord skal indgå

Hvis to eller flere ord skal indgå i en omtale, for at den er relevant, skal du skrive AND mellem ordene. Ønsker du for eksempel at søge efter omtaler, hvor både æbler, pærer og bananer nævnes, skal du skrive: 

æbler AND pærer AND bananer

 

Bemærk, at hvis et søgeudtryk indeholder et mellemrum, som for eksempel i navnet Lars Løkke Rasmussen, skal du sætte anførselstegn rundt om udtrykket ("Lars Løkke Rasmussen").

 

Et af flere mulige ord skal indgå

Hvis minimum et af flere mulige ord skal indgå, for at en omtale er relevant, skal du skrive OR mellem ordene. Ønsker du for eksempel at søge efter omtaler, der indeholder et af ordene affaldssortering, genanvendelse eller genbrug, skriver du: 

affaldssortering OR genanvendelse OR genbrug

 

Disse ord må ikke indgå

Hvis et eller flere ord ikke må indgå i de omtaler, som hentes ind, skal du skrive ANDNOT efterfulgt af de(t) ord, du ønsker at frasortere. Ønsker du for eksempel at søge efter omtaler af Kronprinsesse Mary, men vil frasortere hits, hvor Kronprins Frederik er nævnt, skal du skrive:

”Kronprinsesse MaryANDNOTKronprins Frederik””

 

Anvendelse af operatorerne i kombination med hinanden

Når du anvender flere søgeoperatorer i kombination med hinanden, skal du huske at gruppere søgeordene ved at sætte parentes omkring de dele, som hører sammen. Ønsker du for eksempel. at søge efter omtaler, hvor både æbler og pærer er nævnt, men ikke bananer, skriver du således:

(æbler AND pærer) ANDNOT bananer

 

Stort begyndelsesbogstav

Hvis du ønsker, at et søgeord udelukkende skal fanges, når det har stort begyndelsesbogstav, skal du skrive upper: foran søgeordet. Det kan eksempelvis være relevant, hvis du ønsker at søge efter omtaler af partiet Venstre, men ikke ønsker omtaler af retningen venstre. Det gør du ved at skrive: upper:venstre.

 

Forskellige endelser på et ord

Når du ønsker at søge på en ordstamme inklusive alle endelser, indsætter du en * i slutningen af ordet. En søgning på klima* vil dermed fange omtaler, der indeholder ord som klimaet, klimatopmøde og klimavenlig.

 

Det er vigtigt at overveje, om det er hensigtsmæssigt at søge på forskellige endelser. For eksempel vil en søgning på vin* indhente omtaler af vindruer, vinduer og vindstyrke

 

Hvis du ønsker at søge på to ord i nærheden af hinanden

Hvis du ønsker, at to ord skal stå i nærheden af hinanden, for at en omtale bliver hentet ind, skal du mellem ordene skrive NEAR/ samt det antal ord, der maksimalt må være mellem ord 1 og ord 2. I eksemplet nedenunder hentes omtaler ind, når venstre står maksimalt 30 ord fra folketingsvalg. 

Et billede, der indeholder tekst, skærmbillede, software, Webside

Automatisk genereret beskrivelse

 

 

Du har mulighed for at filtrere omtaler efter temaer ved at tilvælge funktionen filtrer efter temaer og sætte flueben ved de temaer, som du ønsker omtaler inden for. Fjerner du eksempelvis fluebenet ved Navnestof og kuriosa, frasorteres omtaler om jobnyt, fødselsdage, jubilæer og lignende. 

 

 

 

Ved at klikke på pilen ved siden af kilder, kan du vælge, hvilke kilder en søgeprofil skal søge i.

Et billede, der indeholder tekst, Font/skrifttype, skærmbillede

Automatisk genereret beskrivelse

 

For at se hvilke kilder, som er slået til for søgeprofilen, klikker du herefter vis under kildeudvalg.

 

 

Et billede, der indeholder tekst, skærmbillede, Font/skrifttype, nummer/tal

Automatisk genereret beskrivelse

 

 

I menuen øverst kan du fravælge de enkelte medietyper ved at fjerne fluebenet. Klik på anvend for at gemme dine indstillinger.

Et billede, der indeholder tekst, skærmbillede, software, display/skærm/fremvisning

Automatisk genereret beskrivelse

 

Inden du gemmer den nye søgeprofil, skal du tjekke hvor mange omtaler søgningen henter ind. Dette gør du ved at klikke på forhåndsvis resultat i menuen til højre. Du skal sikre dig, at det estimerede årlige antal omtaler, som alle dine søgeprofiler genererer tilsammen, ikke overstiger det antal, som indgår i jeres kontrakt. Læs mere om dette her.

 

Et billede, der indeholder tekst, skærmbillede, Font/skrifttype, linje/række

Automatisk genereret beskrivelse

 

Klik herefter på gem søgeprofil.

 

Når du har sat din søgning op, skal du huske at oprette en nyhedsmail for at modtage en daglig overvågning på søgeprofilen. Du kan læse, hvordan du gør her.

Was this article helpful?